|
7aeEN43eff109b170d-es-libre
|
es
|
libre
|
La palabra vesperbild es la palabra alemana para la pietà, la imagen de la Virgen María que anhela a su hijo muerto en su regazo. El tema no tiene fuente literaria; se originó en Alemania durante los primeros 1300 y fue más extendido en Europa central que en Italia. Estas esculturas devocionales se utilizaron dentro del interior de una iglesia, en pequeñas capillas laterales dedicadas a la Virgen. Como en este ejemplo, a menudo transmiten su dolor de manera sensible. Para los que oraban ante ellos, las vesperbildas eran recordatorios conmovedores de la pasión de Cristo y el sufrimiento de la Virgen.
|
|
7aeEN43eff109b170d-de-libre
|
de
|
libre
|
Das Wort vesperbild ist das deutsche Wort für Pietà, das Bild der Jungfrau Maria, die ihren toten Sohn auf ihrem Schoß wiegt. Das Thema hat keine literarische Quelle; es entstand in Deutschland in den frühen 1300er Jahren und war in Mitteleuropa weit verbreitet als in Italien. Diese hingebungsvollen Skulpturen wurden im Inneren einer Kirche, in kleinen Seitenkapellen der Jungfrau gewidmet verwendet. Wie in diesem Beispiel vermitteln sie oft ihre Trauer auf sensible Weise. Für diejenigen, die vor ihnen beteten, waren die Vesperbilder mächtige Erinnerungen an die Passion Christi und das Leiden der Jungfrau.
|
|
7aeEN43eff109b170d-da-libre
|
da
|
libre
|
Ordet vesperbild er det tyske ord for pietà, billedet af Jomfru Maria vugge hendes døde søn på skødet. Temaet har ingen litterær kilde; det opstod i Tyskland i begyndelsen af 130 'erne og var mere udbredt i Centraleuropa end i Italien. Disse hengivne skulpturer blev brugt i en kirkes indre, i små sidekapeller dedikeret til Jomfru. Som i dette eksempel, de ofte formidle hendes sorg på en følsom måde. For dem, der bad for dem, var vesperbilds rystende påmindelser om Kristi passion og Jomfruens lidelser.
|